I år er det fjerde gang, at prisshowet Guldtuben afholdes.
Denne gang forventer arrangørerne, at hele 12.000 tilskuere og mange flere tv-seere vil følge uddelingen af priser til danske Youtube-personligheder og SoMe-kendisser.
Men hvad er Guldtuben egentlig?
Her kan du blive klogere:
* Guldtuben er et prisuddelingsshow for video- og indholdsskabere på sociale medieplatforme som Youtube og Instagram.
* Priser uddeles for blandt andet årets videoskaber, årets humor, årets gamer og årets "Beauty & Style".
* Alle vinderne findes via onlineafstemninger.
* Showet blev afholdt for første gang i 2015 og er år for år siden vokset markant.
* Hele showet vises også på TV2 Zulu og kan ses via stream på Splays og Faxe Kondis Youtube-kanaler.
* Sidste år så mere end 140.000 mennesker med online og 70.000 så med på tv.
Kilder: Splay Entertainment
/ritzau/