Syv partier med i alt 232 kandidater stiller op til valget til Inatsisartut, Landstinget, på tirsdag.
Her kan du blive klogere på valget:
* 40.840 stemmeberettigede vælgere af cirka 56.000 beboere i Grønland skal finde 31 medlemmer af parlamentet.
* Siden Grønland fik hjemmestyre i 1979 har partiet Siumut siddet på landsstyreposten i samtlige år på nær perioden 2009-2013.
* Ved det seneste valg i 2014 fik IA-leder Sara Olsvig flest personlige stemmer (5825 stemmer), mens landsstyreformand Kim Kielsen, Siumut, (4604 stemmer) fik næstflest. Valgdeltagelsen var 72,9 procent.
* Danmark betaler cirka 3,7 milliarder kroner årligt i bloktilskud. Det svarer til 55,7 procent af Grønlands offentlige udgifter.
* Derudover betaler Danmark cirka en milliard kroner for politi, retsvæsen, kriminalforsorg, forsvar, grænsekontrol og sikkerhed i Grønland.
* Fiskeriet er Grønlands økonomiske motor og udgør 90 procent af indtægterne i erhvervslivet.
* I 2009 fik Grønland et egentligt selvstyre. Landet er en del af det danske Rigsfællesskab og varetager alle samfundsområder ud over forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, Højesteret, penge- og valutapolitik samt spørgsmål om statsborgerskab.
* Ifølge Verdensbanken er Grønland det land i verden, hvor hver indbygger har mest plads at brede sig på. Med et indbyggertal på 55.847 (1. januar 2016) og et areal på 2.180.000 kvadratmeter.
* Indbyggerne er flyttet mod byerne, ligesom det er sket i Danmark. I 1977 boede hver fjerde grønlænder uden for byerne, mens det i 2015 var cirka hver syvende.
Kilder: Ritzau, Valg.gl.
/ritzau/