En 20-årig mand er onsdag blevet idømt ti dagbøder à 2000 kroner ved Retten i Svendborg for at videregive billeder og videoer, der blandt andet viser legemsdele fra dræbte personer i det forulykkede tog på Storebæltsbroen i januar.
Den unge mand delte billederne med medier og andre privatpersoner.
Men ifølge straffelovens paragraf 264 d må man ikke dele billeder af en anden persons private forhold.
Læs mere om paragraffen her:
* Stk. 1: Med bøde eller fængsel indtil seks måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
* Stk. 2: Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil tre år.
Kilder: Retsinformation og Ekstra Bladet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.