Opstillingsberettigede partier, der får over 1000 stemmer, kan få partistøtte. Derfor står Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Petersen til at få støtte hvert år frem til næste Folketingsvalg.
Støtten er for 2019 33 kroner per stemme. Den kan blive hævet de kommende år. Forudsat, at den ikke bliver ændret, betyder valgresultatet, at partierne modtager:
* Stram Kurs:
Stram Kurs fik 63.114 stemmer. Det betyder, at partiet for 2019 får 1.041.381 kroner i partistøtte.
Bliver der først udskrevet valg om fire år vil Stram Kurs modtage 2.082.762 kroner om året eller samlet 8.331.048 kroner frem til og med juni 2023.
* Kristendemokraterne:
Kristendemokraterne fik 60.944 stemmer. Det betyder, at partiet for 2019 får 1.005.576 kroner i partistøtte.
Bliver der først udskrevet valg om fire år vil Kristendemokraterne modtage 2.011.152 kroner om året eller samlet 8.044.608 kroner frem til og med juni 2023.
* Klaus Riskær Petersen:
Klaus Riskær Petersen fik 29.600 stemmer. Det betyder, at partiet for 2019 får 488.400 kroner i partistøtte.
Bliver der først udskrevet valg om fire år vil Klaus Riskær Petersen modtage 976.800 kroner om året eller samlet 3.907.200 kroner frem til og med juni 2023.
* De tre partier, det stillede op og ikke kom ind, vil samlet få 20,3 millioner kroner over de næste fire år, hvis der ikke bliver afholdt valg inden juni 2023.
* I 2018 blev der samlet udbetalt 113,4 millioner kroner i partistøtte til danske partier. Socialdemokratiet var største modtager, da partiet samlet fik 29,8 millioner kroner i partistøtte.
Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ritzau.
/ritzau/