Mers hos mennesker blev opdaget for første gang i Saudi-Arabien i 2012.
Sygdommen er nu brudt ud i Sydkorea, hvor seks mennesker har mistet livet.
Bliv her lidt klogere på den mystiske virus:
* Mers står for Middle East Respiratory Syndrom eller "mellemøst-respirationssyndrom".
* Sygdommen blev opdaget for først gang i foråret 2012 i Saudi-Arabien.
* Mers er en såkaldt coronavirus, der er en familie af rna-virus, som findes i fugle og pattedyr. Coronavirus er en almindelig årsag til forkølelse, men kan også i sjældne tilfælde give nedre luftvejsinfektioner.
* Mers er i familie med lungesygdommen sars, der i 2002 dukkede op i Kina og siden bredte sig. Sars kom oprindeligt fra dyr, og verden over mistede omkring 800 mennesker livet. Mers smitter dog ikke lige så nemt mellem mennesker som sars.
* Symptomer på mers er ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) feber og hoste. Diarré er også blevet registreret som symptom ifølge WHO.
* Per 8. juni 2015 er der konstateret flere end 1000 tilfælde af mers i 25 lande ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
* Mers har været skyld i 4000 dødsfald verden over.
* Forskere ved ikke, hvordan mers smitter. Dromedarer er dog i Saudi-Arabien blevet sat i forbindelse med spredningen af mers. Der er ligeledes blevet fundet mers i en flagermus i landet.
* Der findes ingen medicin mod mers. Heller ikke en vaccine mod sygdommen er fundet. Læger kan derfor kun behandle symptomer som feber og åndedrætsbesvær.
* Mers har ifølge WHO en dødelighed på 27 procent.
Kilder: Statens Serum Institut, CNN, BBC
/ritzau/