Bryllupsdagens navn afhænger af, hvor længe ægteparret har været gift. Ved nogle bryllupsdage er der også særlige traditioner for, hvordan dagen skal fejres.
* 0 år - Bryllup:
Der er tradition for, at toppen af bryllupskagen skæres af og gemmes i fryseren til brudeparret.
* 1 år - Papirbryllup:
På brudeparrets 1-års bryllupsdag spises toppen af bryllupskagen.
* 12½ år - Kobberbryllup:
Den mest almindelige tradition er, at familie og venner laver en halv æresport til hoveddøren hos parret.
Nogle arrangerer morgenmusik og sang sammen med et morgenbord, og ofte planlægger kobberbrudeparret også selv en fest.
* 25 år - Sølvbryllup:
Til sølvbrylluppet laver venner og familie en hel æresport til hoveddøren, og de synger og spiller hornmusik. Der bliver ofte også arrangeret morgenbord.
* 50 år - Guldbryllup:
Fejring af guldbrylluppet minder meget om arrangementet ved sølvbrylluppet. Venner og familie laver igen en æresport ved hoveddøren med sang, musik og morgenbord.
* 60, 65, 70, og 75 år - Diamant-, krondiamant-, jern- og atombryllup:
Man modtager et brev med lykønskning fra dronningen.
Kilder: Wikipedia.dk, Eventzonen blog, bryllupsideer.dk, alt.dk, kongehuset.dk.
/ritzau/