Med 74 mandater til blå blok og 101 til rød blok står blå blok til at gå 16 mandater tilbage sammenlignet med folketingsvalget i 2015.
Rød bloks markante fremgang skyldes ikke Socialdemokratiet, der står til at få samme valg som sidst, men derimod Radikale Venstre og SF, der begge står til at blive næsten fordoblet.
Mens Nye Borgerlige står til at nå spærregrænsen, ser det anderledes svært ud for Stram Kurs, Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne.
Her er det fulde overblik over den nyeste Voxmeter-måling. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg:
* Socialdemokratiet: 26,4 / 48 mandater (26,3 procent)
* Det Radikale Venstre: 8,9 / 16 mandater (4,6 procent)
* Det Konservative Folkeparti: 5,4 / 10 mandater (3,4 procent)
* Nye Borgerlige: 2,7 / 5 mandater (0,0 procent)
* Socialistisk Folkeparti: 8,0 / 15 mandater (4,2 procent)
* Liberal Alliance: 3,5 / 6 mandater (7,5 procent)
* Kristendemokraterne: 1,8 / 0 mandater (0,8 procent)
* Dansk Folkeparti: 9,2 / 17 mandater (21,1 procent)
* Venstre: 19,9 / 36 mandater (19,5 procent)
* Enhedslisten: 8,5 / 16 mandater (7,8 procent)
* Alternativet: 3,2 / 6 mandater (4,8 procent)
* Klaus Riskær Pedersen: 0,7 / 0 mandater (0,0 procent)
* Stram Kurs: 1,8 / 0 mandater (0,0 procent)
* Øvrige: 0,0 / 0 mandater
Rød blok, samlet: 55,0 procent - 101 mandater (47,7 procent – 85 mandater)
Blå blok, samlet: 45,0 procent - 74 mandater (52,3 procent – 90 mandater)
Alle procenttal for partierne er rundet af til én decimal.
Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interviews gennemført 4. juni med 5435 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.
Den maksimale statistiske usikkerhed på målingen er på cirka +/- 1,1 procentpoint.
Kilde: Voxmeter for Ritzau
/ritzau/