Smukfest bliver afholdt i bøgeskoven ved Skanderborg og er Danmarks næststørste efter Roskilde Festival.
* Festivalen har eksisteret siden 1980 og bliver i år afholdt for 38. gang.
* På blot fem timer blev alle festivalens 28.000 partoutbilletter udsolgt.
* I alt gæster mere end 50.000 mennesker festivalen, hvor omkring 12.500 er frivillige.
* 155 bands, stand-uppere og konferenciers skal optræde på festivalen.
* De mange kunstnere er fordelt på fem scener: Live Camp, P3-teltet, Stjernescenen, Sherwood-scenen og Bøgescenerne.
* Sidste år gav festivalen et overskud på 3,6 millioner kroner.
* Gæsterne forbruger omkring 184.000 liter fadøl, 56 tons isterninger, 126.700 kilo appelsiner og 3.000 kilometer toiletpapir.
Kilde: Smukfest.
/ritzau/