Fakta om 17. etape i Tour de France:
Onsdag 24. juli.
Fra Pont du Gard til Gap, 200 kilometer.
Type: Kuperet.
*Beskrivelse: Etapen ligger godt til et udbrud af flere årsager. Dels er det sidste etape før tre meget krævende bjergetaper i Alperne, som klassementsrytterne og deres hold gør klogt i at spare kræfter til. Dels ligger der en stigning tæt på mål, der nok er for hård for de tunge sprintere til at komme med fronten over. Som sådan ligger etapen godt til velkørende eventyrere, sprintere med en god bakkeforcering i benene og et par af danskerne.
*Vidste du at … den samlede vinder af Tour de France får cirka 3,7 millioner kroner i førstepræmie. Til sammenligning får vinderen af tennisturneringen Wimbledon omkring 19,5 millioner kroner.
*Hold øje med:
Peter Sagan (Bora).
Michael Matthews (Sunweb).
Thomas De Gendt (Lotto Soudal).
/ritzau/