11 danske virksomheder har sneget sig med på erhvervsmagasinet Forbes' "Global 2000"-liste.
Listen rangerer verdens største børsnoterede virksomheder målt på indtægter, profit, aktiver og markedsværdi.
Listen toppes af Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway efterfulgt af den kinesiske bank ICBC, som efter at have været nummer et ni år i træk må nøjes med en andenplads. Derefter følger den saudiarabiske oliegigant Saudi Aramco og den amerikanske bank JP Morgan Chase.
Nedenfor kan du se, hvilke danske virksomheder, der er på listen, og hvor på listen de placerer sig.
* A.P. Møller-Mærsk er nummer 159.
* Novo Nordisk er nummer 284.
* Danske Bank er nummer 370.
* DSV Panalpina er nummer 478.
* Ørsted er nummer 520.
* Vestas er nummer 933.
* Carlsberg er nummer 936.
* Coloplast er nummer 1395.
* Jyske Bank er nummer 1669.
* Chr. Hansen Holding er nummer 1844.
* Genmab er nummer 1935.
Kilde: Forbes
/ritzau/