Fakta om 10. etape i Tour de France:
Mandag 15. juli.
Fra Saint-Flour til Albi, 217,5 kilometer.
Type: Flad.
*Beskrivelse: Der er kun fire registrerede småstigninger undervejs, men feltet er stadig i det kuperede Massif Central, så det går op og ned hele dagen over samlet 1000 højdemeter, og varmen kan spille ind. Det åbner muligheder for et succesfuldt udbrud, men umiddelbart sidder der stadig så mange sejrssultne og relativt friske sprintere i feltet, at en hel del hold vil være interesserede i at samle tropperne før opløbet. Hvis et udbrud kommer afsted, kan en del danskere måske komme i fokus, og i en spurt skal man nok kigge mod de velkendte navne.
*Vidste du at … det var den 16. juli 1994, at Bjarne Riis kørte alene over målstregen i Albi foran Ján Svorada og efter ham hovedfeltet, hvor Djamolidine Abdoujaparov vandt spurten.
*Hold øje med:
Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma).
Caleb Ewan (Lotto Soudal).
Elia Viviani (Quick-Step).
/ritzau/