Ingen pension. For lidt i løn. Fejl i ansættelsesbeviset. Ingen feriepenge.

Der kan være meget galt, når elever går til fagforeningen HK/Privat med problemer hos deres praktiksted. Og den slags sager er der kun kommet flere af de seneste år, oplever fagforeningen. 

Mens HK/Privat for 3-4 år siden normalt havde 10 sager om året i det såkaldte Tvistighedsnævn, er der nu omkring 15 sager om året. Tvistighedsnævnet afgør sager mellem elever fra erhvervsuddannelser og deres praktiksteder, når uenighederne er så voldsomme, at de ikke kan løses ved et forlig.

Det kan de dog i 9 ud af 10 tilfælde, vurderer Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat, som blandt andet hjælper elever, der uddanner sig til kontorassistenter, it-medarbejdere og tandklinikassistenter.

- Det er svært at sige, hvorfor vi har flere sager. Men en del af forklaringen er nok, at eleverne er blevet mere opmærksomme på, om de får den løn, de har krav på, og så kommer de til os. Det kan for eksempel være, at de har set, at de mangler feriepenge, siger hun.

Kun toppen af isbjerget

Når eleverne kommer til HK, viser det sig dog tit, at der er flere problemer. 

- Tit opdager vi så, at der også er meget andet, der mangler. En lille sag kan hurtigt vokse sig stor, og derfor er mit indtryk også, at vi kun ser toppen af isbjerget, siger Klara Hoffritz.

Ligesom ansatte kan være medlem af en fagforening, kan virksomheder melde sig ind i en arbejdsgiverforening, der kan hjælpe med at få styr på love og regler. Det er slet ikke en dårlig idé, hvis man vil undgå elevbøvl.

- Det er tit virksomheder, der ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, der har problemer. De har ingen steder at søge hjælp og rådgivning, og derfor vokser problemerne sig kun større og større, forklarer Klara Hoffritz.

3F genkender problemet

I fagforbundet 3F's gruppe for Privat Service, Hotel & Restauration fører man også mange sager for elever. Her er det blandt andet kokke- og tjenerelever, der får hjælp, når det brænder på. Ofte skyldes det uvidenhed hos virksomheden, men andre gange arbejder eleverne ganske enkelt langt, langt mere end hvad normen er i Danmark.

- I de tilfælde er det jo helt bevidst, at man bryder reglerne. Nogle steder arbejder eleverne over 50 timer om ugen, men de fleste burde jo vide, at man normalt arbejder 37 timer om ugen, siger Bo Christensen fra 3F.

Han oplever også, at det tit er virksomheder uden en arbejdsgiverforening i ryggen, der har slinger i valsen.

- Nogle virksomheder er ganske enkelt ikke vant til at køre efter overenskomst. Det rammer eleverne, selvom elever altid skal være omfattet af overenskomst. Tit har virksomhederne også svært ved at se, at de har gjort noget forkert, og så kan sagerne ikke bare løses lokalt, siger forhandlingssekretær Bo Christensen.

Dansk Erhverv: Reglerne er for komplicerede

I arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv betoner man, at langt de fleste virksomheder ikke har intentioner om at bryde reglerne.

- Reglerne for elever er unødigt komplicerede. Det er en af grundene til, at det nogle gange går galt, for det er sjældent af ond vilje, forklarer Trine Plesner, advokat i Dansk Erhverv.

Derfor står Dansk Erhverv også parat med hjælp til medlemmer, der ansætter elever fra erhvervsuddannelser. På den måde undgår virksomhederne nemlig at komme på glatis.

- Vi kan hjælpe med at rådgive medlemmer omkring de vanskelige regler, så arbejdsgivere er godt klædt på til at have elever. Det kan for eksempel være at hjælpe med, hvilken overenskomst, der skal gælde for elevforholdet. For det kan faktisk være en hel videnskab at finde ud af i nogle tilfælde. Der kunne reglerne med fordel forenkles, så det var lettere at gennemskue, hvilken løn, pension og tillæg en elev for eksempel har ret til, siger Trine Plesner, Dansk Erhverv.