Fagforening redder måske SK Aarhus

Fagforeningen Krifa skal nu være hovedsponsor i håndboldklubben SK Aarhus. Den konkursramte klub ser nu ud til at være reddet.
Manden bag SK Aarhus' nye hovedsponsorat, direktør i Krifa Jesper Wrengler.
Manden bag SK Aarhus' nye hovedsponsorat, direktør i Krifa Jesper Wrengler. Foto: Pressefoto/krifa.dk

Der er håb forude for århusiansk damehåndbold.

SK Århus blev ellers erklæret konkurs i mandags, men det har fået potentielle sponsorer til at vågne op, skriver TV 2 Østjylland.

Fagforeningen og a-kassen Krifa har meldt sig klar som hovedsponsor. Krifa sponsorere også fodboldklubben AGF.

Danmarks næststørste by, skal bare have et håndboldhold, mener Krifas administrerende direktør, Jesper Wengel.

Med den nye sponsor mener rigmanden Claus Hommelhoff, der allerede har kastet penge i klubben, at klubben er reddet.

"SK Aarhus fortsætter med 90 procents sikkerhed i en ny og forbedret udgave," siger Claus Hommelhoff til TV 2 Østjylland.

Den nye sponsor vækker også begejstring i spillertruppen.

"Det er næsten ikke til at tro. Det er en tidlig julegave, siger målvogter Rikke Poulsen til TV 2 Østjylland.

Kilde: TV 2 Østjylland

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.