Der bliver længere og længere imellem henrettelser af amerikanske straffefanger.
Antallet af dødsstraffe er i 2009 det laveste, siden man indførte den i 1976. Det skriver CNN.
Det er helt nye tal fra Informationscentret for dødsstraf, der viser, at tallene fortsat falder. Og det kan tyde på, at strafformen er på vej til at blive helt afskaffet, fortæller Richard Dieter, der er direktør for informationscentret.
"Det årlige antal af dødsstraffe i USA er faldet syv år i træk. I de sidste to år har tre stater afskaffet dødsstraf, og et stigende antal stater stiller spørgsmålstegn ved, om den praksis overhovedet er værd at beholde. Der har været en faldende brug af dødsstraf hele dette årti," siger han.
Som i tidligere år ligger Texas stadig nummer et, når det gælder henrettelser. 24 fanger blev henrettet i 2009, og det er fire gange så mange som i Alabama, der ligger nummer to over stater, der udfører flest dødsdomme.
I hele 2009 blev der idømt 106 dødsdomme og 52 domme blev eksekveret i 11 stater. Den seneste Matthew Wrinkles, der blev henrettet den 11. december. Han blev dømt for 15 år siden for at have myrdet sin kone og to andre familiemedlemmer.