Færre får tæv på Sjælland

Der er sket et fald på næsten 25 procent i anmeldelser af vold på Sjælland herunder også København. Faldet er det største på landsplan.
Sjællændere og Københavnere har ikke haft boksehandskerne på i andet kvartal af 2011, der er i hvert fald 25 procent færre anmeldelser af vold.
Sjællændere og Københavnere har ikke haft boksehandskerne på i andet kvartal af 2011, der er i hvert fald 25 procent færre anmeldelser af vold. Foto: Colourbox

Der er sket et markant fald i anmeldelser af vold i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Fra 2007 til 2011 er der nemlig hele 25 procent færre anmeldelser af vold i de to regioner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Landet over der der et samlet fald på 13 procent i anmeldelser af vold. Tendensen er, at der bliver færre og færre anmeldelser, men de anmeldelser der er, er af grovere karakter. Der er nemlig sket en stigning i den kategori, som hedder 'Alvorligere vold.' Men samlet set et fald i hele kategorien vold.

Det er ikke kun hovedstaden og Sjælland, der er med i kampen om at blive klassens pæne dreng, selvom de har en solid føring.

Region Sydjylland og Region Nordjylland har et fald på fem procent i anmeldelser af vold.

Region Midtjylland er den region, som har det mindste fald. Her er der anmeldt en procent færre tilfælde af vold i 2011 end i 2007.

Tallene er for årets andet kvartal. Her er der i alt anmeldt 4.200 tilfælde af vold, det er fald på knap 200 anmeldelser i forhold til samme kvartal sidste år. Årets andet kvartal har ellers været det kvartal , hvor der typisk anmeldeles mest vold. Men en positiv tendens, der startede i 2007 ser ud til at fortsætte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.