Færre mænd, der dyrker sex med mænd, får syfilis. Det oplyser Statens Serum Institut.
I 1990 erne var der stort set ingen danskere, der fik den berygtede sygdom, men siden 2000 steg antallet for at toppe i 2004 med omkring 70 smittede.
Statens Serum Instituttet oplyser nu, at det i 2006 er nede på 45 smittet i Danmark. 91 procent af de smittede er mænd, der har sex med mænd.
En del smittes også i udlandet.
Medianalderen for de smittede er 35 år.
Antallet af danskere, der får syfilis, gonorer og seksuelt overført hiv er faldende. Mens klamydia er en kønssygdom i voldsom stigning.
I 2006 fik knapt 25.000 primært unge danskere klamydia.