De kommer til vente længe på færgen til Egholm. For nu ligger den på bunden af Århusbugten. Og der bliver den foreløbig liggende. Det skriver eb.dk.
Egholm II ,som færgen hedder, skulle ellers have været den nye rutefærge mellem Aalborg og øen Egholm i Limfjorden.
Færgen, som Aalborg Kommune havde købt i Tyskland, var på vej med en slæbebåd til værftet.
Men da båden og færgen nåede til Århusbugten natten til søndag, opstod der nogle problemer. Og så gik Egholm II til bunds.
Til alt held var der ingen ombord på færgen, hvor er ellers er plads til 12 biler.
Søværnets Operative Kommando (SOK) har været til stede for at undersøge ulykken. Ifølge eb.dk konstaterede SOK tidligere i dag, at der er løbet en mindre mængde dieselolie ud i vandet.