Mindst 50 mennesker er blevet dræbt, og yderligere 90 personer er blevet kvæstet i et stort fængselsoprør i Venezuela.
Det fortæller hospitalskilder, som kalder dødstallet "alarmerende", rapporterer nyhedsbureauet AFP. Flertallet af de sårede skal være kvæstede af skud, lyder det.
Ifølge den venezuelanske minister med ansvar for landets fængsler, Iris Varela, startede oprøret i kølvandet på, at soldater var blevet sendt til fængslet for lede efter våben, skriver BBC.
Blandt de døde finder man både indsatte, vagter og andre, der arbejder bag de tykke mure.
Fængslet, der ligger i den nordvestlige del af det latinamerikanske land, hedder Uribana og ligger i delstaten Lara.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.