Facebook-ansatte flytter i frynsegode-by
Mark Zuckerberg er et legebarn, og hans ansatte skal have plades til at tumle rundt, hvis de får lyst. Foto: Screendump fra YouTube
Verdens største sociale netværk flytter ind i nye lokaler, som har plads til en mellemstor by. Faciliteterne er forkælelse af de ansatte.

Når man har 750 millioner kunder, kan man godt tillade sig at forkæle sig selv lidt.

Det er måske derfor, Facebook skifter adresse i Californien. Men de nye lokaler er ikke bare indrettet til arbejde, skriver sladdersitet perezhilton.com.

De nye lokaler i Melo Park har tidligere tilhørt Microsoft og har plads til 9.400 ansatte, så man kan godt påstå, at Facebook er rykket op i den tungeste vægtklasse.

Det sociale netværk har pt. 'kun' 1.500 mennesker på lønningslisten i hovedkvarteret, så der er god plads til nyansættelser, men der er også god plads at tumle sig på.

Facebook er notorisk berømt for sit kreative og legefulde arbejdsmiljø, som ifølge grundlæggeren Mark Zuckerberg får det bedste ud af de ansatte. Og de nye omgivelser er ingen undtagelse.

De ansatte kan se frem til en række ydelser, som nærmere hører hjemme på et hotel end en arbejdsplads. Det inkluderer tøjvask, en kaffebod, en to-etagers biografskærm i gården, et barbecue-område og et lægekontor.

Kilde: perezhilton.com