Netop nu står en møbelfabrik i flammer i Skærbæk i Sydjylland.
Den voldsomme brand brød ud på fabrikken Findahls Møbler ved fem tiden fredag morgen.
Det er selve produktionsbygningen, der er gået i brand. Men heldigvis blæser røgen væk fra byen, og er der for ikke til fare for beboere i nærheden.
"I øjeblikket er der mange indsatsstyrker i gang. Bygningen er overtændt, og det betyder at der er rigtig meget ild," siger Michael Skaarup, der er vagthavende hos Syd -og Sønderjyllands Politi til newspaq.
Der er endnu ikke klarhed over, hvordan branden er opstået.
Men efter kun en time stod 300 kvadratmeter af produktionsbygning i flammer, og der er frygt for, at ilden breder sig. Heldigvis blæser vinden røgen væk fra byen, så der er ikke fare for borgerne. Heller ingen mennesker er kommet til skade på virksomheden.
"Vi har lavet nogle trafik omlægninger i byen. Og så vil folk i området oplevet et trykfald, fordi vi bruger meget vand til at slukke derude," siger vagtchefen.
Brandvæsnet har fået hjælp fra Beredskabsstyrelsen til nedkæmpelsen af branden, som menes at være opstået i møbelfabrikkens lakeringsafdeling.