Få influenza-ramte indtil nu

Et stigende antal mennesker i Europa er begyndt at blive ramt af den smitsomme sygdom. Foreløbig går Danmark fri.
I december 2009 og januar 2010 var så mange ramt af influenza, at der var tale om en pandemi.
I december 2009 og januar 2010 var så mange ramt af influenza, at der var tale om en pandemi. Foto: Colourbox

Rundt om i landets lægekonsultationer er der langt mellem influenza-ramte danskere.

Det viser nye Nye tal fra Statens Serum Institut, hvor man samler opgørelser af, hvor mange der er ramt af den yderst smitsom infektion.

"Forekomsten af influenza i Danmark ser ud til stadigvæk at være lav, siden vi startede med ligesom at monitorere sygdommen i starten af uge 40," forklarer Tyra Krause, der er overlæge ved institutets Epidemiologisk Forsknings afdeling.

Her i landet har man i mange år holdt øje med antallet af influenza-tilfælde, hvor der blandt andet i december 2009 og januar 2010 var så mange ramte af sygdommen, at der var tale om en pandemi.

"Vi sammenligner altid med flere år tilbage, primært de seneste fem år, og der ligger det nuværende niveau tilsvarende lavt tilsvarende andre sæsoner på denne tid, bortset fra under pandemien, hvor der var en høj aktivitet nu" lyder det fra overlægen.

Lige nu er én procent af landets sengeliggende ramt af sygdommen. Men det tal kan godt stige, muligvis omkring december.

"Vi kan se, når vi kigger Europa, at der er enkelte lande, hvor der begynder at være en stigende aktivitet," siger Tyra Krause og råder samtidig til, at man kan gå til sin læge og få en vaccination, hvis man gerne vil undgå at ryge i knæ i den kommende tid.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.