Få fingrene i Oliver Bjerrehuus underbukser

Modellen springer ud som designer og lancerer sin egen undertøjsserie i Bilka & Føtex.
Oliver Bjerrehuus' nye undertøjsserie hedder Raw & Simple.
Oliver Bjerrehuus' nye undertøjsserie hedder Raw & Simple. Foto: DR/Ulla Voigt

Vi kender ham for hans drengede charme og modelkarriere for de helt store modehuse.

Og nu kan Oliver Bjerrehuus også skrive undertøjs-designer på cv'et. Den danske fotomodel har netop lanceret en ny undertøjsserie, skriver ekstrabladet.dk.

Danske mænd kan derfor nu iføre sig underbukser med Oliver Bjerrehuus' navn skrevet henover bukselinningen. Fotomodellen, som har en modelkarriere for modehuse som Calvin Klein og Giorgio Armani bag sig, står selv model for undertøjet.

Det er udviklet i samarbejde med JBS-ejede Marathon og Dansk Supermarked, og samarbejdspartnerne i projektet er tydeligvis stolte over resultatet.

- Oliver er kommet med mange indspark og idéer til designet, som er blevet til en undertøjsserie, som vi er stolte af. Og han er jo en fantastisk undertøjsmodel. Bare se billederne, der er taget til serien. Wow!, siger Kristina Smidstrup, indkøber i Dansk Supermarked, ifølge ekstrabladet.dk.

Undertøjsserien har modellen valgt at kalde for Raw & Simple.

Kilde: ekstrabladet.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.