Boligpriserne er ikke, hvad de var for blot få år siden, og nu er priserne på nogle af landets mest mondæne adresser til at komme i nærheden af, selv for menigmand.
Flere villaer på Strandvejen kan blive din for under fire millioner, og de allerbilligste koster under to millioner med en kvadratmeterpris helt ned til 14.000 kroner.
Det er boligsiden.dk, der har lavet listen, der lige nu tæller 11 Strandvejsvillaer.
"På vores liste finder man også huse med kvadratmeterpriser af den voldsomme slags. Et smukt, gammelt skovhus på 60 kvm med en kvadratmeterpris på 66.417 kr., hvilket er suverænt den højeste i opgørelsen. Prisen har ligget fast i næsten to år, og huset har stået til salg i over tre år," siger kommunikationsdirektør for boligsiden.dk, Birgit Daetz.
Nogle af boligerne har næsten halveret prisen siden toppen af boligbølgen.
Se hele listen her: boligsiden.dk