Mitt Romney har i dag fået opbakning som republikanernes præsidentkandidat af den excentriske mangemilliardær Donald Trump.
Det skriver CNN.
Donald Trump annoncerede sin støtte over for en gruppe journalister ved at sige, at han ikke ville stable sin egen kampagne på benene, hvis Mitt Romney ender med at blive spidskandidat.
Det er fortsat usikkert om Trumps annoncering vil gøre nogen forskel for Mitt Romneys kampagne. Sidste måned viste en meningsmåling, at 64 procent af de republikanske, var ligeglade med, hvem Trump ville pege på.
13 procent ville stemme på den samme som Donald Trump, mens 20 procent mente, at det ville være dårligt for kandidaten, hvis milliardæren og reality-stjernen gav sin opbakning.
En observatør vurderer alligevel at opbakningen er god for Romney, da den underminerer modstanderen Newt Gingrichs påstand om, at det kun er folk fra Washington, der ikke øsnker at se ham vinde. Det har nu ændret sig med Donald Trumps udmelding.
Selv er MItt Romney meget tilfreds.
"Jeg er meget gald for opbakningen fra Donald Trump, det betyder meget for mig at få opbakning fra folk, der bekymrer sig om vores land" siger Mitt Romney til CNN.
"Nu vil jeg sikre mig, at jeg også får opbakningen fra folket i Nevada," sagde han på et pressemøde, der blev afholdt på Donald Trumps eget hotel i Las Vegas.
Der er primærvalg i Nevada den 4. februar. Mitt Romney vandt i Nevada tilbage i 2008, men John McCain endte med at blive den endelige republikanske kandidat - der senere tabte til Brack Obama.