Danmarks Nationalbank ventes at følge trop med et stort rentedyk, efter Den Europæiske Centralbank (ECB) har valgt at sænke renten fra 2,0 til 1,5 procent.
Centralbankens rentesænkning følges op af et pressemøde, hvor formanden, Jean-Claude Trichet, ventes at komme med indikationer om, hvor ECB mener, den nedre grænse for renten ligger.
Ifølge cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen er det muligt, at renten kommer længere ned.
"Banken har hidtil udtrykt stor tilbageholdenhed mod for lave renter, men givet den historiske økonomiske afmatning og risikoen for deflation kan dog tvinge banken til at følge andre centralbanker og sætte renten længere ned, end hvad der er konsensusbilledet i øjeblikket," udtaler han i en kommentar.
Han venter, at Nationalbanken i dag vælger at følge trop med en rentesænkning.
"Vi venter, at der vil blive skåret 0,25 %-point af renteforskellen til ECB," lyder det fra Asmussen.