Mange års rejse mod en britisk folkeafstemning om at blive i EU eller vinke farvel når sin foreløbige kulmination på EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles.
Her skal den britiske premierminister og de andre 27 EU-ledere efter planen lukke den aftale om reformer af EU-samarbejdet, som skal bane vejen for, at David Cameron kan tage hjem og udskrive sin folkeafstemning og selv gå ud og kæmpe for at blive i EU.
Folkeafstemningen om ja eller nej til EU ventes om fire måneder, hvis det lykkes at nå til enighed om reformerne på topmødet i denne uge.
Men det gør det muligvis ikke, advarer EU-præsidenten, Donald Tusk, på forhånd om i et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af EU-toppen.
- Jeg må sige det lige ud: Der er stadig ikke nogen garanti for, at vi når til enighed om en aftale, skrev Donald Tusk onsdag i sin invitation til topmødet.
- Vi er uenige om nogle politiske emner, og jeg er fuldt ud klar over, at det vil blive svært at komme overens. Derfor opfordrer jeg jer til at forblive konstruktive, skrev han.
Mislykkes det at nå til enighed nu, kan David Cameron heller ikke nå at udskrive folkeafstemning til afholdelse torsdag 23. juni, som menes at være hans foretrukne dato.
Og så skrider hele tidsplanen for at afmontere en krise, der har potentiale til at ødelægge EU-samarbejdet, hvis det tredjestørste medlemsland og verdens sjette største økonomi ender med at stemme sig ud af EU.
Selv om alle medlemslande er bevidste om, hvilken katastrofe det vil være, hvis Storbritannien ender med at forlade EU-samarbejdet, er der stadig flere uenigheder, som topmødet skal finde en løsning på.
Danmark og Storbritannien ser ens på mange sager lige fra det indre marked over frihandel til, hvad EU skal blande sig i, og det vil svække danske interesser voldsomt, hvis briterne ender med at melde sig ud.
- Vi har brug for en stærk britisk stemme i EU, en fornuftens stemme, sagde Lars Løkke Rasmussen, da han tidligere på måneden havde besøg af Cameron i København.
Men før topmødet er der stadig uro om det britiske krav om en bremse på velfærdsydelser til udenlandske EU-borgere.
Samtidig er Frankrig helt fremme i skoene for at sikre sig, at Storbritannien eller andre lande uden for euroen ikke får nogen vetoret over for eurolandenes beslutninger.
Der er også uro om den tekst, der skal undtage Storbritannien fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union.
Cameron ønsker, at flere af hans reformer bliver indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres, men det tøver flere medlemslande også med at love allerede nu.
Til gengæld er alle godt tilfredse med den del af kompromisset, der tegner sig, når det gælder om at sikre et mere konkurrencedygtigt EU.
/ritzau/