EU-Kommissionen har onsdag meddelt Polen, at den nu holder særligt øje med landet og har sat gang i en undersøgelse af, om en række nylige lovændringer overholder retsstatens principper.
EU's bekymring er opstået efter de markante ændringer i landets medielov og forfatningsdomstol.
Det oplyser EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, i en pressemeddelelse.
Frans Timmermans har sendt et brev til den polske regering for at indlede en dialog. Det sker som led i den nye såkaldte retstatsmekanisme, som EU-Kommissionen indførte forrige år som følge af en række problemer med respekt for demokratiet i Ungarn.
Kommissionens skridt handler udelukkende om, at Polen skal leve op til EU's principper, siger Frans Timmermans.
- Det her har intet at gøre med politik og handler rent og skært om vores ansvar under traktaten.
- Intern polsk politik vedkommer ikke mig. Jeg kender ikke til det, og jeg vil ikke vide noget om det, siger Frans Timmermans på onsdagens pressemøde ifølge Reuters.
I brevet til den polske regering gør Frans Timmermans ifølge Reuters opmærksom på, at ændringerne i landets medielov skaber bekymring for frihed og muligheden for et bredt mediebillede.
Desuden er der bekymring for ændringer af landets forfatningsdomstol, som kritiseres for at svække dens uafhængighed.
Hvis kommissionen senere konkluderer, at der faktisk er problemer i Polen, og hvis ikke landet retter ind, kan processen i yderste konsekvens ende med, at landet mister sin stemmeret i ministerrådet.
EU-Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Venedig-Kommissionen, som er Europarådets eksperter i demokrati og forfatning, og vil tage sagen op igen i midten af marts.
Polens regerende Lov og Retfærdighed-parti, PiS, er et religiøst, nationalkonservativt parti, der vandt et absolut flertal ved valget i oktober 2015.
Polens præsident, Andrzej Duda, underskrev i sidste uge den nye medielovgivning.
De polske medier frygter, at loven er en tilbagevenden til den kommunistiske model, hvor staten havde total kontrol med medierne. Tusinder har været på gaden for at demonstrere mod loven.
Samtidig har regeringen gennemført ændringer i loven, som gør det vanskeligere for medlemmerne af forfatningsdomstolen at stoppe lovforslag.
Det medfører, at domstolen skal træffe afgørelser med to-tredjedeles flertal og med deltagelse af mindst 13 af de i alt 15 dommere. Heraf udpeger regeringen de fem.
/ritzau/