13 mænd i toppen af det syriske styre er blevet mødt med sanktioner fra Den Europæiske Union på grund af deres rolle i de voldelige oprør i landet.
Præsidenten er dog ikke blevet ramt af sanktioner. EU har nemlig ikke kunne blive enige om, at der skulle være sanktioner mod præsident Bashar al-Assads. Men derimod er præsidentens lillebror en af de 13 navngivne embedsmænd. Det skriver CNN.
Præsidentens yngre bror, Maher, beskrives i EU's officielle nyhedsbrev som den stærke mand og den ledende figur, når det gælder den omfattende vold mod de fredelige demonstranter.
Det tyder dog ikke på, at handlingen fra EU har gjort det store indtryk på Syrien. Mandag gik sikkerhedsstyrker nemlig stadig fra hus til hus. Det var i byen Banias, hvor de pågreb tusindvis af mennesker i et forsøg på at lamme bevægelsen, der protesterer mod diktaturet og vil have demokrati.
Kilde:CNN