Aftalen betyder blandt andet, at EU-landene er enige om, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 20 procent i 2020.
EU-landene har også forpligtet sig til at reducere det samlede energiforbrug i 2020 med 20 procent og at arbejde for, at 20 procent af al energi i 2020 kommer fra vedvarende energikilder.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er meget tilfreds med aftalen, der kom i hus langt tidligere end forventet.
"Det betyder, at en meget stor knast er ryddet af vejen forud for klimakonferencen til næste år i København," sagde han på et pressemøde.
Fogh nævnte blandt andet, at aftalen betyder "et nyt og langt mere effektivt CO2 kvotesystem" og ensartede kriterier for fordeling af kvoterne.