To år efter at EU's tidligere klimakommissær danske Connie Hedegaard led stort nederlag i EU-Parlamentet, tegner der sig nu en mere langtidsholdbar løsning for EU's kriseramte system for handel med forureningskvoter.
Forhandlere fra parlamentet og fra det lettiske EU-formandskab enedes tirsdag om, hvordan man kan reparere kvotesystemet ETS.
Kvotesystemet skal gøre det dyrt at forurene. Men uden at det helt smadrer økonomien i de lande, der er længst bagud med den grønne omstilling.
Kompromisset, der endnu mangler at blive endeligt godkendt af medlemslandene og af parlamentet, går ud på, at man fra 2019 skal have en reserve, der i en periode kan holde på ubrugte CO2-kvoter. Det er to år tidligere end det, EU-Kommissionen havde lagt op til.
Også de 900 millioner klimakvoter, der blev pillet ud af kvotehandlen, da systemet for et par år siden var ved at kollapse, skal lægges i reserven sammen med de omkring 600 millioner klimakvoter, der i øjeblikket slet ikke er fordelt.
Reserven skal derefter regulere sig selv, så der automatisk ryger kvoter ind og ud, når antallet af kvoter i den fri handel kommer under eller over nogle aftalte grænseværdier.
EU's kvotehandelssystem er et forsøg på at tilskynde lidt over 11.000 særligt energitunge virksomheder til at forurene mindre. Det sker ved, at de mere forurenende virksomheder kan købe kvoter af dem, der har sparet på energien.
Men under de seneste års økonomiske krise er den økonomiske aktivitet i EU gået så meget ned i gear, at der har været for mange kvoter på markedet. Derfor er de blevet for billige, til at de har kunnet holde virksomhederne fra at forurene.
Connie Hedegaard led et svidende nederlag i Europaparlamentet, da hun i april 2013 foreslog en midlertidig løsning med at trække de 900 millioner kvoter ud af markedet i nogle år.
Parlamentet accepterede senere en variant af lappeløsningen mod løfter om en mere varig reparation.
Under de seneste forhandlinger mellem medlemslandene har Polen stået i spidsen for et blokerende mindretal af lande, der spændte ben for en aftale.
Ifølge Ritzaus oplysninger kan der formentlig samles flertal for kompromisset, efter at Tjekkiet har skiftet side mod løfter om en særlig rabatordning for nogle af EU's fattigste og stadig mest forurenende lande.
/ritzau/