Idéen om, at EU får færre vacciner end andre, fordi medlemslandene skulle have betalt mindre for udvikling og produktion til producenterne, er forkert.
Det siger EU's chefforhandler for indkøb af coronavacciner, Sandra Gallina, mandag i et møde med EU-Parlamentets budgetudvalg.
Flere parlamentarikere spørger kritisk til tal fra Airfinity, som Financial Times bragte for en uge siden. Heraf fremgik, at EU har betalt omkring syv gange mindre end Storbritannien og USA til blandt andet at øge produktionen.
Men disse tal er forkerte, siger Gallina, som tilføjer, at analysevirksomheden har misforstået noget helt fundamentalt om EU og betalinger.
- For det første viser grafen ikke de penge, der betales af medlemslandene. Så man skal vide, at de lette penge, altså dem EU betaler, blot er en del af kontrakten, siger hun.
Flere internationale medier har skrevet, at USA har betalt over dobbelt så meget som EU for AstraZenecas vaccine, og at Storbritannien også har betalt noget mere end EU.
Og dette skulle være en af årsagerne til, at AstraZeneca ser ud til at overholde leveringsaftaler med briterne - men ikke med EU.
Men også det er ifølge forhandleren forkert.
- Vores pris kan fuldt ud sammenlignes med, hvad briterne betaler. For den pris (1,78 euro), som I nævner for mig, er ikke den fulde pris. Husk at der er to bidrag til den samlede pris i EU (også fra medlemslandene, red.), siger Gallina.
Det fremgår af alle internationale statistikker, at EU halter bagefter med vaccinationer i forhold til blandt andet Storbritannien. En af flere forklaringer er, at Storbritannien godkendte vaccinerne før EU.
En anden kritik fra medlemmer af udvalget er, at EU ikke har brugt nok penge på vacciner, og at EU nu burde bruge flere for at få et større antal hurtigere.
Det afviser Sandra Gallani helt. Det nytter ingenting at bruge flere penge, siger hun.
Hun insisterer på, at EU har købt alle de doser, der realistisk er tilgængelige. Giver man flere penge nu, får man intet, for fabrikkerne har ikke kapacitet.
- I en kontrakt som denne køber man en dosis, som bliver leveret på et bestemt tidspunkt, og det er kernen - at få selskaberne til at levere på det tidspunkt, de har forpligtet sig til at levere, siger hun.
Hun tilføjer, at hun regner med, at alle vil levere som aftalt. Det gør Pfizer/BioNTech og Moderna. Men ikke AstraZeneca, som ifølge Gallina skulle have leveret et "trecifret millionantal" i første kvartal.
Senest har selskabet sagt, at det kan blive til 40 millioner i årets første tre måneder. Men EU-Kommissionen har ikke opgivet at presse selskaberne yderligere.
Indtil videre har EU lavet købsaftaler med seks producenter.
Men der står fortsat 416 millioner euro på EU-kontoen til dette, efter at EU-landene sidste år valgte at bruge flere penge på vacciner. Restbeløbet, der svarer til tre milliarder danske kroner, skal bruges på de to næste vacciner.
- Det bliver vaccine nummer syv og otte. Det er Novavax og Valneva, siger Gallina.
Hun insisterer på, at EU har købt alle de doser, der realistisk var tilgængelige.
/ritzau/