Når danskerne skal stemme om, hvorvidt det danske retsforbehold skal laves om til en tilvalgsordning, vil resultatet uanset hvad ikke være skæbnesvangert.
Sådan siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med stort kendskab til EU, der mener, Europol-samarbejdet er det vigtigste, danskerne skal tage stilling til.
- Vi kan sagtens leve udenfor, men det er nemmest og mest praktisk at være med i Europol-samarbejdet, for eksempel samarbejdet vedrørende menneskehandel.
- Det er nemmere at lave kriminalitetsbekæmpelse med et samarbejde, siger han og understreger, at der er flere eksempler på sager, der er blevet opklaret på grund af samarbejdet.
Samarbejdet gør det muligt at bekæmpe kriminalitet på tværs af landegrænser ved blandt andet at gøre det nemmere at udveksle informationer mellem landene.
Relevansen for en afstemning netop nu tager afsæt i en ny forordning, EU er ved at vedtage for Europol. Den vil medføre, at Danmark i modsætning til nu ikke længere vil være med i samarbejdet, fordi det overgår fra at være mellemstatsligt til overstatsligt.
Og her vil det danske forbehold være en stopklods.
Men når danskerne skal til stemmeurnerne 3. december, er det værd at bemærke, at det ikke er hele retsforbeholdet, der stryges, understreger Peter Nedergaard.
- Tilvalgsordningen fungerer som en slags buffetordning, hvor man kan vælge, hvad man vil være en del af. Det er selvfølgelig fordi, man vil undgå, at udlændingepolitikken bliver lagt op på EU-plan, siger han.
- For eksempel ville man ikke kunne opretholde 24-års reglen, hvis det skete, fortsætter han.
Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF og De Konservative blev tilbage i foråret enige om indholdet i tilvalgsordningen. Også Alternativet anbefaler et ja.
/ritzau/