Bare fordi man har arbejdet i et andet EU-land, har man ikke nødvendigvis ret til sociale ydelser der i længere tid.

Det fastslår EU-Domstolen i en sag om en svensk familie, der efter at være flyttet til Tyskland og have haft en række småjobs, søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Det fik moren og den ældste datter i et halvt år, hvorefter tyskerne smækkede pengekassen i, og det var ifølge EU-Domstolen en rigtig beslutning.

Den fastslår i den såkaldte Alimanovic-sag, at hvis man sammenlagt har haft arbejde i det nye EU-land i mindre end et år, bevarer man kun sin status som arbejdstager og sin ret til ophold i seks måneder.

Læs også:

Mærsk afslører: Vi har givet penge til disse partier

Herefter kan man ikke udvises, men man har heller ikke krav på sociale ydelser.

Dommen supplerer en tidligere dom, hvor en rumænsk kvinde blev nægtet kontanthjælp i Tyskland med den begrundelse, at hun ikke var arbejdssøgende.

Det fandt EU-Domstolen korrekt, og nu er der altså også truffet afgørelse i en sag, hvor en person, der har haft arbejde i kortere tid, også er blevet nægtet sociale ydelser.

Læs også:

Ny måling: Thorning og co. haler ind på blå blok

EU-Domstolens generaladvokat nåede i marts ellers frem til, at det modsatte var tilfældet. Generaladvokatens vurdering er dog ikke bindende for EU-Domstolen.

Retten til velfærdsydelser har i løbet af sommeren været et tema i den danske og den britiske valgkamp.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance præsenterede deres samlede bud på en EU-plan, der blandt andet indeholdt forslag om at genindføre princippet om, at udlændinge skal arbejde i Danmark i en given periode, før de får ret til bestemte sociale ydelser.

I juli måned måtte regeringen dog i forbindelse med et lovforslag om flygtninges mulighed for at få børnecheck konstatere, at EU-borgere ikke kan nægtes adgang til denne ydelse.

I Storbritannien gik David Cameron til valg på at indføre en fireårig optjeningsperiode for udlændinge for visse goder.

Velfærdsydelser bliver et hovedtema i den genforhandling om vilkårene for briternes EU-medlemskab, som Cameron har bedt om, inden briternes EU-medlemskab sættes til folkeafstemning i 2017.

Læs også:

Joachim B: Helt rigtigt at sætte kontanthjælpen ned