Tidligere i dag kom det frem, at Esbjerg fB er truet på eksistensen.
Det har fået den vestjyske klub til at offentliggøre en redningsplan for, hvordan de vil klare det økonomiske kaos, som er fuldt i kølvandet på nedrykningen.
Redningsplanens hovedpunkter indeholder blandt andet, at spillerlønningerne inden 2013 skal være reduceret set i forhold til niveauet i 2009.
"Vi er udfordret på vores drift og skal have tilført kapital for at sikre os likviditet til at komme igennem tiden i 1. division. Men vi er på vej i den rigtige retning, efter at vi de seneste uger har måttet tage nogle vanskelige beslutninger," siger direktør Søren Poulsen til klubbens hjemmeside.
Også organisationens øvrige medarbejdere bliver ramt af nedskæringer.
Esbjerg håber, at man kan få nuværende og eventuelt nye investorer til at bakke op om klubben.
I den økonomiske redningsblanke for 2013 indgår også den mindre formalitet, at vestjyderne igen spiller Superliga til den tid.
Kilde: EfB.dk