Politiets benarbejde er overstået og konklusionen er klar.
Faren fra Esbjerg, som tog sine børn i et frikvarter og forsvandt, skal for retten i Esbjerg, oplyser sektionsleder i Personfarlig kriminalitet i Syd- og Sønderjyllandspoliti Lars Bjerregaard.
"Sigtelsen er ikke ændret siden i går, og den lyder på trusler mod børnene," siger Lars Bjerregaard til Newspaq.
Tidligere i dag var politiet stadig i tvivl om, hvorvidt de ville sigte faren. Årsagen var, at det hele måske var en stor misforståelse, og der var usikkerhed om faren havde truet børnene.
"Vi anmoder om lukkede døre, så derfor kan jeg hverken udtale mig om, hvordan den sigtede forholder sig, eller hvilke spor vi bygger sigtelsen på," siger Lars Bjerregaard.
Grundlovsforhøret er formentlig færdig omkring kl. 16 fredag.