Fire mål var ikke nok for Christian Eriksen og Ajax Amsterdam, når forsvaret samtidig var hullet som en si i opgøret med Utrecht.
Den danske landsholdsspiller scorede og reducerede Utrechts føring med tyve minutter igen, men det nyttede ikke, da hans holdkammerater samtidig gav store gaver i den anden ende.
Ajax endte med at tabe 4-6 og er skuffende på femtepladsen i Æresdivisionen.
Det lignede ellers den ventede sejr til talentfabrikken, der kom foran 1-0 og 3-2. Men tre mål til Utrecht på fem minutter spolerede Ajax' fest.
AZ Alkmaar med Simon Poulsen topper Æresdivisionen.