Faderen til det danske fodboldtalent i klasse A, Christian Eriksen, angriber nu den engelse storklub Chelsea.
Klubben behandle unge talenter alt for koldblodigt, hvilket skader deres videre udvikling, mener han ifølge avisen Daily Mail.
Eriksen, der i dag er storspillende for hollandske Ajax, var som ungdomsspiller til prøvetræning, men formåede ikke at tilspille sig en kontrakt. Det glæder Thomas Eriksen sig over i dag.
"Chelsea syntes, har var for svag og knapt så god," siger han til avisen.
"De ville have en tredje prøvetræning, men jeg sagde nej tak. De havde haft rigeligt tid til at se ham an," fortæller Thomas Eriksen, og uddyber:
"Men det passede os egentlig godt, fordi Chelsea var ikke det rigtige sted for Christian. Den engelske mentalitet virker ikke, de er simpelthen for kølige i behandlingen af de unge talenter. Hvis bare en ungdomsspiller kommer på førsteholdet, så er de glade. De andre er de ligeglade med. Træningsfaciliteterne er gode - men de unge skal ikke rejse dertil."
Christian Eriksen forventes at blive en nøglespiller, når Danmark lørdag møder Norge i en meget afgørende EM-kvalifikationskamp i Oslo.
Kilde: ESPN.