Efter en slingrende start på sæson er Ajax Amsterdam for alvor tilbage på direkte kurs mod mesterskabet.
Sent onsdag aften knuste storklubben Heerenveen med 5-0 efter 4-0 ved pausen.
Christian Eriksen spillede hele kampen for Ajax og kunne efter blot tre minutter se modstandernes målmand Brian Vandenbussche gå den tunge tang mod omklædningsrummet efter et rødt kort.
Det efterfølgende straffespark konverterede Theo Janssen til 1-0.
Derefter så Ajax sig aldrig tilbage. Ismail Aissati øgede til 2-0, hvorefter Siem De Jong indledte sit goalshow med to mål inden pausen.
25 minutter før slutfløjt fulbyrdede han sit hattrick med kampens sidste mål til 5-0.
Med sejren er Ajax Amsterdam tre point foran AZ Alkmaar, der tabte terræn ved at spille 2-2 med Twente.