Fra milliardær og luksusliv til skilt og konkurs. Erik Damgaards nedtur bliver værre og værre.
Først gik hans største selskab, Porteføljeinvest, konkurs, og nu er turen kommet til det mindre selskab, Firkanten Invest, skriver business.dk.
Selskabet havde et dundrende underskud på 27 millioner kroner i 2010, og der har manglet millioner af kroner på bundlinjen de sidste tre regnskabsår. Og nu er det altså slut.
Den 16. juli blev selskabet erklæret underkonkurs, og Erik Damgaard er fratrådt som administrerende direktør. Firkanten Invest blev stiftet i september 2005 og har givet underskud i både 2008, 2009 og 2010.
Dermed har Damgaard ikke haft meget held med sine forretninger. Hans andet selskab, Porteføljeinvest, måtte i 2010 også melde om en negativ egenkapital på over 400 millioner kroner.
Og den 30. december 2011 gik den ikke længere, da selskabet måtte melde om konkurs.
For nylig har Erik udtalt, at han vil skilles fra Anni Brinch, tidligere Fønsby, som lige nu sidder fængslet for en rufferidom.
Kilde: business.dk