To mænd kæmper i øjeblikket om 39-årige Anni Fønsbys kys.
Henrik og Patrick. Ifølge SE og Hør havde Anni en vild fredag aften, hvor hun flirtede med begge mænd.
Hun havde egentlig en date med Henrik, men han brændte hende af. Derfor kontaktede Anni den 29-årige Patrick, som hun har kendt i over et år - også mens hun var gift med eks-manden Erik Damgaard.
Annis veninde fortæller til bladet, at de kissemissede på en cocktailbar. Men mens hun hyggede sig med Patrick, sms'ede hun med Henrik. Han var på natklubben Zen. Sammen tog Patrick og Anni hen til Henrik på natklubben.
Herefter delte hun opmærksomheden lige mellem de to mænd. Det blev dog for meget for Patrick, som smuttede.
Anni afviser dog overfor Se og Hør, at hun tog hjem med Henrik.
- Jeg tror ikke lige, man fra dag til dag kommer sig over et menneske, man har været gift med og meget forelsket i. Så nej, jeg er ikke parat til nye forhold, og selvfølgelig går jeg i byen med mine venner. Der er er ikke noget date i det, og jeg tog alene hjem, siger Anni Fønsby til bladet.