Tyk er ikke nødvændigvis ikke det samme som usund, fortæller diætist i hjerteforeningen Kirsten Sonne til Fagbladet 3F.
Sundhed kommer helt an på, hvor fedtet sidder og hvor meget man motionerer. Hvis fedtet sidder på maven, og du ikke får rørt dig særlig meget, er der dog grund til at komme ud af fjerene og tage løbeskoene på.
Kirsten Sonne forklarer, at fedtet på maven sætter sig omkring organerne, mens fedt på arme, baller, hofter og lår lægger sig under huden, og dermed ikke som sådan er skadeligt for helbredet.
Det er fedtet mellem organerne, kaldet bugfedt, der foresager livsstilssygdomme som diabetes og blodpropper.
Kirsten Sonnes råd er at droppe vægten, og i stedet finde målebåndet frem. BMI-indekset kan man ikke bruge til noget. Det tager hverken højde for kropsbygning eller muskelmasse. Til gengæld kan man måle sin talje.
Er du kvinde og er din talje under 80 cm så er du uden for farezonen, ligesom mænd med en talje under 94 cm også kan slappe af. Det er i hvertfald dem, der har lavet risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme.
Kilde: Fagbladet3F.dk