David Trads er journalist og forfatter.
DET ER – ærligt talt – lige til at få ondt i maven, når man hører om danske familier, som er så fattige, at de ikke har råd til at holde ferie:
”Det behøver ikke at være en rejse til udlandet eller noget som helst. Et par dage i telt ville være fint.”
Sådan sagde Kirsten Bank, en 47-årig mor til tre, forleden til Avisen.dk. Pengene slår simpelthen ikke til – for hun er selv kontanthjælpsmodtager og hendes kæreste førtidspensionist. Kontanthjælpsloftet har skåret de få, frie midler fra.
”Det er frygteligt at skulle sige til sine børn, at de ikke kan komme på ferie, når alle andre kan. Det er ikke særligt sjovt,” fortalte hun.
Man mærker straks, at Kirsten Bank er en mor, som kæmper for at give sine tre børn på syv, ti og tretten år så god en opvækst som mulig - trods næsten ingen penge. Hun er en kærlig mor, som imidlertid er så uheldig, at hun hverken har et job eller dagpenge, men er røget på den lave kontanthjælp.
ALLERMEST ONDT gør det på hende, at hun kan mærke, at hendes børn udviser forståelse for, at de ikke har penge nok til at holde ferie som deres skolekammerater:
”De kan se på os, at vi er kede af det. Det er det værste. De bliver til sådan nogle små ’børne-voksne’, som siger, at ’det skal nok gå, mor’,” forklarede moren.
Jeg ved godt – og det ved Kirsten Bank og alle andre også – at der ikke står i FN’s Erklæring om Menneskerettigheder, at alle har ret til ferie. Selvfølgelig ikke. De fleste familier – også dem, hvor begge forældre arbejder – springer sommetider ferie over, fordi de ikke har råd.
Forskellen på, at man engang imellem ikke kommer på ferie, fordi man prioriterer anderledes eller har haft uforudsete udgifter, og så på ALDRIG at have råd, er imidlertid enorm:
DET FØRSTE er til at leve med, for der kommer en ny ferie næste år. Det andet er næsten ikke til at holde ud, for der kommer nok heller ingen ferie næste år. De første er undtagelsen. Det andet bliver pludselig reglen.
Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp, som netop hjælper familier uden mange penge med at komme på ferie, fortæller, at antallet af ansøgninger om feriehjælp er i hastig udvikling. Kontanthjælpsloftet, som blev indført sidste år, rammer benhårdt:
Sidste år rakte de midler, som Dansk Folkehjælp har, til at give hjælp til hver syvende familie, som henvendte sig. I år er det kun hver tiende, der kan få hjælp. Ikke fordi færre har behov. Tværtimod. Flere har brug for hjælp. Der er bare ikke nok penge til at hjælpe:
”Det betyder, at flere familier er henvist til ferie i baghaven i stedet for en ferietur, hvor de får mulighed for at føle sig som alle andre. En uge med aktiviteter, et feriehus og sandsynligvis også et varmt måltid mad hver dag,” forklarede Klaus Nørlem i Fyens Stiftstidende.
JEG SYNES IKKE, det er rimeligt, at vi har børn – i reglen børn af forældre på varige ydelser som kontanthjælp og førtidspension – som på den måde bliver sat udenfor. Vi kan vel alle forestille os, hvor svært det er for børn, som ikke har været på at ferie, at lytte til vennernes sjove ferieminder.
Som Karin Bank selv fortæller, så handler det ikke om dyre ferier til eksotiske egne. Det handler bare om nogle dage, hvor familien samlet kan komme et andet sted hen – væk fra de sædvanlige omgivelser; prøve noget nyt; opleve noget anderledes; møde nye venner.
Konsekvenserne af kontanthjælpsloftet er for rå – ikke mindst for vores børn. Vi kunne – til at begynde med – indføre et særligt ’sommerferie-tillæg’, som kunne bruges til at refundere ferieudgifter med. Selv 1.000 kroner per barn ville række langt. Lad os finde en løsning.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.