Et mini-Chelsea er på vej til København. Måske. Måske ikke. Signalerne er alt andet end entydige, når det gælder Abramovich-juniors indtog i Football Club København.
Tidligere i dag meldte selskabets bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen ellers ud, at handlen var gået i vasken, men en times tid inde aftenens Champions League-kick off ændrede røgsignalerne pludselig en smule karakter.
"Når uforpligtende samtaler ikke fører til forhandlinger, så er det rimeligt at antage, at det ikke bliver til mere, og jeg har i hvert fald ikke fået nogen henvendelser, selvom det nu er et stykke tid siden, de uforpligtende samtaler fandt sted," siger han til sporten.dk.
Den lidt tvetydige melding kom to timer efter, han til TV2-Finans ellers havde lagt aftalen definitivt død med ordene:
"Den sag er der ikke mere liv i. Det er lidt uheldigt, men den kan ikke køre, når der er offentligt kendskab til den."
(fortsættes i næste nummer...)