Efter fire nederlag på stribe i Superligaen, lykkedes det endelig FC Midtjylland at sparke en sejr hjem.
Det skete i pokalturneringens tredje runde, hvor midtjyderne var på besøg i Brønshøj.
Kampen endte med en 3-1 sejr til gæsterne, og sejren er samtidig den første Allan Kuhn oplever med holdet.
Efter en målløs første halvleg bragte George Florescu jyderne foran på et straffespark i anden halvleg, og kort efter kunne Ken Ilsø sparke bolden i nettet til 2-0.
Mads Hedegaard sørgede for, at hjemmeholdet kom på måltavlen efter 66 minutter, men ét minut før tid kunne FCM's Jonas Borring sætte gang i netmaskerne med kampens sidste scoring til 3-1.
FC Midtjylland ligger efter otte kampe i Superligaen blot nummer 11 med fire point.