Der bliver brug for milliarder, hvis man vil foretage de nødvendige investeringer i psykiatrien.
Konkret er der tale om 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter samt engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder til anlægsudgifter.
Det viser en investeringsplan fra Dansk Psykiatrisk Selskab med forperson Merete Nordentoft i spidsen og professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg.
- Beregningerne viser, at der skal et ganske stort beløb til, hvis man vil indfri de ambitioner, der er til psykiatrien.
- Det er fint at snakke om gerne at ville gøre noget, men vi prøver at gøre det konkret og sige, at det koster også temmelig meget, siger Jakob Kjellberg.
Han understreger, at der ikke er tale om eksakte beregninger, men en overslagsberegning.
Det er et forsøg på at vise, hvad "et visionært billede koster", siger han.
Beregningerne tager heller ikke direkte udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger for psykiatrien.
Anbefalingerne indgår i et fagligt oplæg til forhandlingerne om en tiårig psykiatriplan, som Folketingets partier tager hul på onsdag.
- Det er ikke én til én, men vi taler om samme typer investeringer og ressourcer.
- Pointen er, at det her ikke er noget, man løser med et par hundrede millioner, men det er derimod mange penge og mange penge fremad.
Der er ikke tale om hverken en skrabet eller luksuriøs model for psykiatrien, mener Jakob Kjellberg.
- Det er tilbud, som vi kender rundt om i landet, som man tænke at gøre landsdækkende. Så det er helt konkrete ting, vi kender - bare skaleret op.
- Måske bliver det lidt mere eller mindre, men det handler om at gøre det konkret, og så må politikerne jo tage en diskussion, for de bestemmer, hvordan man skal indrettet sundhedsvæsenet.
Der er eksempelvis brug for cirka to milliarder kroner til ambulante psykiatriske tilbud, viser investeringsplanen. Samtidig skal der investeres lidt over en milliard kroner i sengepladser.
Jakob Kjellberg understreger, at pengene ikke er noget, der hverken kan eller skal komme på en eftermiddag.
- Selv hvis man fik alle de penge til næste år, er der ingen jordisk chance for at bruge dem, fordi man ikke har personalet. Så hvis man virkelig vil løfte psykiatrien, skal man tænke på rekruttering og fastholdelse og så en lang tidshorisont, før man er i mål.
- Siger man for eksempel 450 millioner kroner om året, så er man der om ti år. Hvor længe det skal tage, må man have en diskussion af, men man løser det ikke med et snuptag eller et enkelt greb i lommen, siger sundhedsøkonomen.
/ritzau/