Mens du sidder foran computeren, tager en bid af dit æble, smører creme på hænderne og tager en indånding i din nymalede stue, bliver du bombarderet med kemiske stoffer.

Mange af stofferne er hormonforstyrrende og ender i vores kroppe. Og cocktailen af dem kan få katastrofale følger for din og dit barns sundhed. Især for gravide.

Det slår netop offentliggjort forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) nu fast.

Udviskning af køn

I et forsøg har gravide hun-rotter fået en blanding af hormonforstyrrende stoffer i sig. Mange af hanrotterne blev derefter født med brystvorter, mens 60 procent af dem havde misdannede peniser. Stofferne har med meget stor sandsynlighed den samme effekt på mennesker. Det forklarer forskningsleder på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion Anna Maria Andersson.

»Resultaterne er en meget sandsynlig forklaring på de tendenser, vi har set med faldende sædkvalitet, misdannelser i drengebørns kønsorganer og testikelkræft,« siger hun.

Vi skal ha nye grænser

De hormonforstyrrende stoffer er hver for sig uskadelige i små mængder og derfor godkendt af myndighederne. Men da stofferne er overalt i vores mad, kosmetik og tøj, bliver vi ikke kun udsat for ét stof ad gangen.

»Vi undervurderer i dag risikoen ved de hormonforstyrrende stoffer, fordi de bliver vurderet hver for sig,« siger seniorforsker Ulla Hass fra DTU.

Derfor mener forskerne bag undersøgelsen, at det ikke er nok at fastsætte grænseværdier ved kun at se på ét stof ad gangen. I stedet skal grænsen for, hvad mennesker kan tåle at få ind i kroppen af et hormonforstyrrende stof, fastsættes ud fra den såkaldte cocktail-effekt. Ulla Hass vil nu i et EU-projekt se på, hvilke 10 hormonforstyrrende stoffer vi typisk bliver udsat for i løbet af en dag. Og hvor farlige kemikalierne er for os, når vi bliver udsat for dem samlet.

Men det vil tage tid.

Som global opvarmning

I forvejen har regeringen været alt for passiv og ikke taget hormonforstyrrende stoffers skade på mennesker alvorligt nok. Det mener en af verdens førende forskere på området, professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet. Han sidestiller problemet med den globale opvarmning. Sidste sommer prøvede han at råbe politikerne op.

»Jeg ville gerne have haft et nationalt råd, der kunne afklare, hvor vi mangler viden for at stoppe udviklingen. Men det har jeg for nylig fået afslag på af Sundhedsministeriet,« siger han.