På Christiansborg slynger partierne tal efter hinanden i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde frem for at være på kontanthjælp. En analyse fra den uafhængige tænketank Kraka viser, at der for nogle kontanthjælpsmodtagere er en meget lav gevinst ved at tage et arbejde.
Analysen viser ifølge Jyllands-Posten, at en enlig mor med et børnehavebarn, som går fra kontanthjælp til et job som butiksansat efter HK's mindsteløn på 112,50 kr. i timen inkl. standardtillæg, kun vil få 514 kr. ekstra i hånden i rådighedsbeløb om måneden. Det svarer til 3 kr. per udført arbejdstime.
Tilsvarende vil der kun være tale om en stigning i rådighedsbeløbet på 340 kr. om måneden til familien for et kontanthjælpspar, der har tre børn i daginstitution, hvis den ene i parret tager et job til mindstelønnen.
Jens Hauch, cheføkonom i Kraka, siger til Jyllands-Posten:
"Analysen understreger, at der findes grupper i det danske samfund, for hvem det i realiteten ikke betaler sig at arbejde. Det er et faktum, som ikke er til at komme udenom. Men vi ved for lidt om, hvor grænsen går for, hvor stor forskellen mellem en kontanthjælp og en lønindtægt skal være, før en kontanthjælpsmodtager vælger jobbet frem for kontanthjælpen."
Flere andre økonomer er enige i, at der er for lidt viden om, hvorvidt det er 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000. kr. om måneden, der gør forskellen i forhold til at motivere personer på kontanthjælp til at tage et arbejde.
Læs mere på www.jyllands-posten.dk