Ritzau
Opdateret kl. 19:55
Københavns Politi skriver på Twitter, at en person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet i indkøbscenteret Field's på Amager. Flere er ramt af skud.
Politiet giver ingen oplysninger om vedkommendes identitet.
- En person er anholdt i forbindelse med skyderiet i Field's. Vi har for nuværende ikke mulighed for at fortælle mere om vedkommendes identitet, skriver politiet.
- Vi er massivt til stede i Field's og arbejder på at danne os et overblik. Vi opdaterer her, så snart vi kan.
Siden søndag eftermiddag har politiet været massivt til stede ved Field's efter anmeldelser om skud. Desuden er der en helikopter i luften.
Politiet har bedt folk, som er i Field's blive og afvente. Alle andre skal holde sig væk, lyder det.
Billeder viser, at i hvert fald en person er blevet båret ud af centeret på en båre.
Tv-billeder viser desuden, at en stor folk af mennesker er løbet ud af centeret. Der er billeder er skræmte og grædende personer. Nogle løber ud med hænderne over hovedet.
Field's er et stort indkøbscenter, som ligger i Ørestad på Amager. Det er et af Danmarks største indkøbscentre.
Centeret ligger lige overfor en metrostation, hvor metrotogene ikke stopper i øjeblikket, da der ikke kører tog fra stoppene Vestamager til DR Byen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.