"Guess who's back - back again".
Sådan går omkvædet til Eminem-nummeret af samme navn.
Og han har ret. Han er tilbage.
På en uge har den 37-årige provokatør nemlig solgt flere 740.000 eksemplarer af sit nye album, "Recovery". Og det har ingen andre kunstnere formået, siden AC/DC i 2008 solgte 784.000 eksemplarer af "Black Ice".
Recovery indtager lige nu på førstepladsen på den amerikanske hitliste. Men det er ikke noget nyt for den rapkæftede hip-hopper. Fem gange før er Eminem gået til tops med en albumudgivelse.
Og det er ikke kun i cd-butikken, rapperen er hot. På den virtuelle scene går Eminem-pladen også som varmt brød. Flere end 255.000 gange er Recovery blevet hentet ned af forventningsfulde Eminem-fans.
Og dermed var Marshall Mathers, Eminems rigtige navn, ved at sætte endnu en rekord. Med 33.000 flere downloads var han kommet op på siden af Coldplay, som har rekorden med 288.000 downloads af "Viva La Vida Or Death And All His Friends".