Den hårdkogte rapper er hårdt prøvet for tiden. Ved weekendens MTV Movie Award Show i Californien forlod Eminem showet i vrede. Ved et uheld fik han Sacha Baron Cohens røv i hovedet, da alter-egoet Bruno blev nedsænket fra loftet kun iført g-streng.
Men det er ikke de eneste dårlige minde Eminem tager med sig fra Los Angeles. Under showet i Gibson Amphitheatre i Univeral City, forsvandt der personlige ting fra hans hotelværelse for flere tusinde dollars.
Og uheldet har fulgt rapperen siden. I mandags fik hans optræden med en anden amerikansk stjernerapper Jay-Z en dårlig modtagelse.
Publikum, der talte så prominente navne som Leonardo DiCaprio, Usher, Tobey Maguire og Ryan Phillippe, forlod ifølge femalefirst.co.uk koncerten skuffede efter Eminem præsenterede materialet fra sin nye plade 'Relaps'.